Zend Guard og IonCube understøttes nu

Gigahost understøtter nu PHP-modulerne IonCube og Zend Guard Loader.

Nogle PHP-systemer kræver enten IonCube eller Zend Guard Loader for at fungere, fordi de er beskyttet af en slags DRM. Hidtil har vi ikke kunnet tilbyde disse udvidelser, fordi vi ikke ønsker at afvikle lukket software på alle vores kunders websider. Derfor har vi udviklet en måde, hvorved man kan slå PHP-udvidelser til og fra for hvert website, således at dette kan være den enkelte kundes valg.

IonCube og Zend Guard Loader kan slås til i kontrolcenteret for hvert enkelt domæne, og berører kun det enkelte domæne på din egen bruger.

Som en ekstra nyhed tilbyder vi nu også PHP 5.5 (beta 3). Da PHP 5.5 ikke er færdigudviklet, anbefaler vi dog kun at man benytter det til test eller til udvikling af nye sites der skal benytte PHP 5.5. Det ventes at PHP 5.5 udgives endeligt i løbet af sommeren.